Praktisk info

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål.

New Note Festival finder sted ved Klaverfabrikken på Fredensvej 12A, 3400 Hillerød, fredag den 7. august – lørdag den 8. august 2026.

Fredag: 16:00-00:00
Lørdag: 16:00-00:00

Der er ikke garderobeskabe til opbevaring på New Note Festival, så vi anbefaler, at du kun medbringer det mest nødvendige.

Du kan købe billetter her.

Partout:

Almindelig: 450 DKK
Under 26 år/studerende: 250 DKK

Dagsbillet:

Almindelig: 325 DKK
Under 26 år/studerende: 175 DKK

Nej, du kan sagtens fremvise din billet på din mobil. Vi accepterer selvfølgelig også printede billetter.

Børn i alle aldre er velkomne på New Note Festival. Børn under 13 år kan komme ind gratis i ledsagelse med en voksen med en gyldig billet.

New Note Festival ligger i Hillerød centrum, hvor du kan komme til med både bus, S-tog og cykel.

Der er ikke mulighed for gratis parkering tæt på festivalpladsen. Der er dog flere parkeringsmuligheder i nærheden (mod betaling). Bl.a. her:

Slotsarkadernes P-hus Syd:
Slotsarkaderne 701, 3400 Hillerød (ca. 1 minuts gågang til festivalpladsen)

Slangerupgade P-plads:
Slangerupgade 48a, 3400 Hillerød (ca. 6 minutters gågang til festivalpladsen)

P-hus Gallerierne:
Hostrupsvej 22, 3400 Hillerød (ca. 8 minutters gågang til festivalpladsen)

Du finder indgangen til New Note Festival til højre for Hillerød Bibliotek (fra Christiansgade)

Nej, du kan ikke overnatte på festivalpladsen. Når musikken slukker, er det tid til at forlade pladsen og bevæge dig ud i sommernatten i Hillerød eller hjem i seng.

Ja, det kan du sagtens. Du bytter din billet til et festivalarmbånd, når du ankommer til festivalpladsen, så du frit kan gå ind og ud.

Happy hour – JA TAK! Der er happy hour på festivalen fra kl. 16:00-18:00 – så kom tidligt og nyd barens lækre drikkevarer i vores hyggelige omgivelser.

Ja, du kan købe lækker mad i vores madbod, som også tilbyder vegansk alternativ.

Vi tager løbende billeder og videoer på New Note Festival, som bruges til at fremvise den særlige New Note-stemning.

Når du besøger festivalen, kan du opleve at være i fokus på vores billeder og videoer.

Hvis du har spørgsmål til vores brug af billeder, eller hvis du ikke har lyst til at være med på dem, så tøv ikke med at skrive til os på kontakt@newnotefestival.dk eller til vores Instagram DM på @newnotefestival

Mistede sager kan indleveres og afhentes hos billetboden ved festivalindgangen.

Efter festivalen kan du indtil torsdag den 21. august henvende dig på vores kontor på Klaverfabrikken i Hillerød.

Herefter afleveres alle værdigenstande (såsom punge, mobiltelefoner og nøgler) til Politiet. Beklædning og øvrige genstande uden særlig værdi gives til almennyttige eller velgørende formål.

Af hensyn til sikkerheden må du ikke medbringe:

  • Våben eller våbenlignende genstande
  • Alkohol eller stoffer
  • Professionelt kamera- og optageudstyr (uden skriftlig tilladelse)
  • Fyrværkeri, romerlys eller røg
  • Laserpenne
  • Mobile højtalere
  • Alle typer droner
  • Klapstole/taburetter – vi sørger for masser af siddepladser rundt på festivalpladsen (Har du særlige behov pga. et handicap, så kontakt os på kontakt@newnotefestival.dk, så hjælper vi dig med at finde en løsning)

Podier
Vi har platforme til vores scener, som er beregnet til kørestolsbrugere.

Handicaptoilet
Du kan finde et handicaptoilet ved indgangen til vores indendørsscene i Truckhallen.

Handicapparkering
Du kan finde handicapparkering foran Hillerød Bibliotek, som befinder sig ved festivalens indgang.

Ledsagerordning
Du kan få en ledsager gratis med ind på New Note Festival ved at sende en mail til hej@klaverfabrikken.dk .Så sørger vi for at sende en ledsagerbillet på mail og SMS (hvis du har oplyst/oprettet en kundeprofil med et telefonnummer). Husk et gyldigt ledsagerkort, når du ankommer til festivalen.

Har du spørgsmål i forbindelse med adgang, podier eller andet, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@newnotefestival.dk

At være på New Note Festival skal være en tryg og hyggelig oplevelse.

Vores vagter og samaritter står altid klar til at hjælpe, hvis der skulle være behov for det.

Skulle der blive behov for evakuering, er nødudgange tydeligt markeret, og vores personale vil guide jer roligt ud.

Har du spørgsmål til sikkerheden på festivalen, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@newnotefestival.dk

New Note Festival tager stor afstand til grænseoverskridende adfærd.

Vi tolererer og accepterer ikke diskrimination på baggrund af køn, race, religion eller seksuel orientering, samt voldelig adfærd eller verbal chikane.

Hvis du oplever eller overværer grænseoverskridende eller diskriminerende adfærd, kan du kontakte vagterne, som går rundt på pladsen og altid er klar til at hjælpe i sådanne situationer.

Læs mere om vores og Klaverfabrikkens samværspolitik her:

Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@newnotefestival.dk