
Fredag den 7. august / Havescenen / 17:00
Den dansk-færøske sanger og sangskriver Lea Eyðbjørg har på rekordtid markeret sig som en af de mest dragende nye stemmer på den nordiske musikscene. Med en sjælden kombination af sårbarhed og styrke har hun skabt sin egen ærlige og hudløse lyd, hvor nordisk, håndspillet melankoli møder slagkraftige, elektroniske popsange.
Siden sin debut i 2023 har Lea Eyðbjørgs musik vundet indpas hos et voksende publikum, og på under to år har hun åbnet Roskilde Festivals First Days-program og haft intet mindre end to P3’s Uundgåelige.