Emily Bowen

Emily Bowens sange er som lydsiden til en coming-of-age-film fra 00’erne, hvor hovedpersonen langsomt, men sikkert, vokser og gror i et liv, der er alt andet end sort-hvidt.

Hendes første single, ‘Honey’, bragede ind på dansk radio som P3’s Uundgåelige, og i starten af 2025 udgav Emily Bowen debutalbummet “Hate Me For This”. Et organisk popalbum, gennemsyret af den blot 20-årige debutants levede liv. Sangene er skrevet som en dagbog, der rummer sider, fulde af tilståelser, sandheder, smerte, humor og en ærlig åbenhed over for alle de førstegangsoplevelser, man uundgåeligt vil stå over for fra den dag man bliver født, til den dag man skal herfra igen.