
Med en musikalsk tyngde, man sjældent ser i mainstream-popmusik, byder hun på alt fra højenergiske popsmaskere i bedste Y2K-stil til mere følelsesladede og reflekterende sider af sig selv. DAYYANI er en af de artister, der har noget på hjerte og ikke er bange for at eksperimentere og udvikle sin lyd. Det er netop en af grundene til, at hun i de seneste år har cementeret sig som et af de absolut mest spændende og lovende navne på den danske popscene.
Bevæbnet med breakbeats, klubelementer, iørefaldende popomkvæd og en international appel fortsætter DAYYANI med at imponere og udfordre musikbranchen med lyden af en ny generation. På livefronten leverer hun et formidabelt og energisk show, der uundgåeligt sætter gang i festen.