Torsdag
Band Tid Venue
Red Hill Songwriters Torsdag 17.00 Klaverfabrikkens Gård
The Chairman Torsdag 18.00 Truckhallen
TÅRN Torsdag 19.00 Klaverfabrikkens Gård
Silvester Torsdag 20.15 Truckhallen
Rest in Beats Torsdag 21.15 Klaverfabrikkens Gård
Sleep Party People Torsdag 22.30 Truckhallen
Fredag
Band Tid Venue
Red Hill Songwriters Fredag 15.30 Klaverfabrikkens Gård
Guldimund Fredag 16.30 Truckhallen
Slår Skår Fredag 17.30 Klaverfabrikkens Gård
The Franklin Electric Fredag 18.45 Truckhallen
Motorique Fredag 19.45 Klaverfabrikkens Gård
Lowly Fredag 20.45 Truckhallen
Ecstasy in Order Fredag 22.00 Klaverfabrikkens Gård
Folkeklubben Fredag 23.00 Truckhallen
Lørdag
Band Tid Venue
Red Hill Songwriters Lørdag 15.30 Klaverfabrikkens Gård
AKT1 Radiodrama Lørdag 16.30 Truckhallen
Reliks Lørdag 17.30 Klaverfabrikkens Gård
Cancer Lørdag 18.30 Truckhallen
Barselona Lørdag 19.45 Klaverfabrikkens Gård
Girls Night Out Lørdag 21.00 Truckhallen
Franske Piger Lørdag 22.00 Klaverfabrikkens Gård
Fribytterdrømme Lørdag 23.00 Truckhallen
Ingen koncerter matchede din forespørgsel!

AKT1 Radiodrama

Lørdag 16.30

AKT1 Radiodrama

Lørdag 16.30
Truckhallen

AKT1 præsenteres i samarbejde med Hillerød Bibliotek:

Radiodramakollektivet AKT1 producerer hørespil med debuterende radiodramatikere og optager dem live for publikum i København. På årets New Note Festival præsenterer AKT1 to af sine tidligere hørespil: Sofie Diemers rørende nekrolog ET LØV FALDER NED og det norske dramatikerkoncept Fiona Mergels absurde metakomedie HØRESPIL OM MONSTERET OG TINDER, hvor et børnespisende monster har gevaldige problemer med at finde sin udkårne på den stadigt mere besværlige dating-scene. Hørespillene er instrueret af henholdsvis Sargun Oshana og Niels Erling, og blandt de medvirkende er bl.a. Olaf Johannessen, Kitt Maiken Mortensen og Laura Skjoldborg.

Så læn jer tilbage, luk øjnene og lyt med, når AKT1 tager jer i hånden til spændende radiodramaer i Truckhallens mørke...


Barselona

Lørdag 19.45

Barselona

Lørdag 19.45
Klaverfabrikkens Gård

Evig sommer, sydlig luksus, brandvarme strande og ferieromancer er nogle af de ting, der kendetegner efterskoleduoen Barselona. Med en god portion barcapop fortæller drengene om fin såvel som forfejlet kærlighed, og teksterne bliver leveret med en hudløs ærlighed, krydret med et damefikseret touch.
Barselona har musikalsk nærvær og ungdommelig energi, som skyder sydlige himmelstrøg i øregangen på landets charterentusiaster. Med deres Do-It-Yourself attitude og 3 mix tapes i bagagen inviteres lytteren til at smække benene op, støve solbrillerne af og ganske enkelt tage på ferie!

Cancer

Lørdag 18.30

Cancer

Lørdag 18.30
Truckhallen

Cancer er navnet på den danske duo bestående af Nikolaj Manuel Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensen (Chorus Grant), der har gjort sig bemærkede både indlands og udlands med deres fængende og udfordrende musik.
Debut albummet 'Totem', der udkom i januar, har været undervejs i halvandet år, og er efterfølgeren til bandets første udspil i 2014, EP'en 'Ragazzi'. Cancer er et band der skaber musik der rør én: Man bliver kastet ind i et sonisk rum, hvor Kristians melodiske guitarlandskab og Nikolajs intense vokalpræstation fortæller en historie om sorg, død, håb, lys og kærlighed. En smukkere konstellation skal man kigge længe efter...

Ecstasy in Order

Fredag 22.00

Ecstasy in Order

Fredag 22.00
Klaverfabrikkens Gård

Ecstasy in Order er et nyt ungt dansk band fra musikkollektivet Vellness Plader, der formår at sætte godt gang i dansegulvet, og med ekstatiske rytmer og et dystert engelsksproget tekstunivers kaster de lytteren turbulent ind i natten. Drengene har haft et spændende år med første udgivelse af EP'en 'XIO1' i januar, medvirkende på scenen som en del af Vellness Plader til åbningen af Heartland Festival 2017, og nu kommer de cool Sunshine Boys så til Hillerød og byder op til dans til deres elektroniske rock'n'roll.

Folkeklubben

Fredag 23.00

Folkeklubben

Fredag 23.00
Truckhallen

Der er sol over Hillerød når Folkeklubben gæster New Note Festival 2017 til sommer. Som sidste led i trilogien udkom bandets tredje album 'Slå Flint!' sidste sommer, og siden da har det stået på koncert efter koncert i det ganske danske land. Folkeklubben er en etableret trio, der byder på rendyrket folk, store (p)opsange samt stilsikker rock’n’roll. Med bandets store sommerturné 2017 'Sol Over Danmark' kan man være helt sikker på, at bandets galskab og genialitet når helt ned til publikum,og byder på dejlige sange, gode historier og nye fortællinger om de bedste fedterøve.
"Det er smukt. Det er større end du troede. Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.”

Franske Piger

Lørdag 22.00

Franske Piger

Lørdag 22.00
Klaverfabrikkens Gård

Franske Piger er et navn på den danske musikscene der har taget Danmark med storm. Deres første single ’Bedringskys’ (et rigtigt sommerhit) fra foråret 2017, lå på Det Elektriske Barometer på P3 i de maximale 8 uger, og har efterhånden sat sig godt fast i folks erindringer. Med deres danske lyrik, synthesizers, skæve lyd og naive popmusik, er Franske Piger et band der inviterer til en tankevækkende dans til lækre toner med bedringskys i aftensolen.

Fribytterdrømme

Lørdag 23.00

Fribytterdrømme

Lørdag 23.00
Truckhallen

Dansksprogede Fribytterdrømme leverer syrerock, der mest af alt leder tankerne hen på en gedigen blanding af Steppeulvene, C.V.Jørgensen og 60'ernes optimistiske syretrip. Med et væld af poesi og karakter, maler forsanger Lau Pedersen farverige lydbilleder, der sammen med bandets rockrytmer vækker noget fandenivoldsk i en. Man får lyst til at digte med og kaste lidt med håret. Bare lidt.

Foruden det gennemsyrede debutalbum Labyrintens Farver, er Fribytterdrømme aktuelle med det mere alsidige Superego. Fribytterdrømme delagtiggør lytteren i et virvar af musikalske indtryk, som gør dem til et af de mest interessante up-coming bands lige nu!

Girls Night Out

Lørdag 21.00

Girls Night Out

Lørdag 21.00
Truckhallen

Den halv-danske og halv-japanske Terkel Astushi Røjle er manden bag Girls' Night Out, som i dette forår udgav sin debut EP 'Doqu'. Girls' Night Out leverer sød pop for ørene med referencer til N*Sync og Hannah Diamond, og åbner op for det legesyge lydtapet med dansk og japansk lyrik.

Med singlen 'Silent Season' som nr. 1 på Det Elektriske Barometer i 2016, har Girls' Night Out gjort sig bemærkede på den danske musik scene -  og er slet ikke færdige. Så hvis du kan lige billedrige narrativer, legesyge melodier og farverige universer skal du lægge et smut forbi Girls' Night Out på New Note Festival 2017

Guldimund

Fredag 16.30

Guldimund

Fredag 16.30
Truckhallen

Guldimund. Det er navnet på sangskriver Asger Nordtorp Pedersens nyeste projekt, hvor det mangefacetterede talent kombinerer melankoli, personlighed, almenmenneskelighed og politiske agendaer på et helt nyt plan. Med en uanstrengt naturlighed formår det poetiske tekstunivers at berette om kunstneriske og emotionelle op- og nedture på en sådan måde, at man bliver taget med på en dannelsesrejse for livet.

Så hvis man vil opleve et gennemarbejdet musikalsk kunsthåndværk, med spændende, betagende og smukke tekstuelle fortællinger, er Guldimund en koncert du ikke må gå glip af !

Lowly

Fredag 20.45

Lowly

Fredag 20.45
Truckhallen

Lowly må siges at være noget for sig. Det eksperimenterende elektroniske indie-univers og skæve rytmer blander sig med de to smukke kvindelige vokaler Nanna Schannong og Soffie Viemose. Til sammen skaber de i alt 5 bandmedlemmer et lydbillede af skrøbelig og drømmende karakter.

Med singlen Deer Eyes fra 2016, viste det sig hvilken musikalsk kunnen der ligger bag Lowly - ganske enkelt, et helt igennem velkomponeret udgangspunkt. I februar i år kom bandet med deres debutalbum Heba, et album der prædiker længsel og kærlighedspoesi. Lowly er helt klart et (album)lyt værd og et must-see på årets New Note!

Motorique

Fredag 19.45

Motorique

Fredag 19.45
Klaverfabrikkens Gård

Københavnske Motorique spiller op til længsel efter brede strande, solrige dage og eftertænksomheden med deres synthpoppede lyd. Samtidig med plads til den mere tunge melankolske stemning, blandt andet på nummeret Stay Girl.

Bandet kom på banen i 2016 med singlen Surfer, som blev et repeat-nummer på både Barometeret og P6 Beat. Senere samme år, kom bandets debut-EP Anatomy. Et album, der kredser om kroppen i både lyrik og lydbillede og som har draget sig opmærksomhed i både ind- og udland.
Motorique er et projekt, der helt klart er værd at chille til hen over sommeren.

 

Red Hill Songwriters

Torsdag 17.00

Red Hill Songwriters

Torsdag 17.00
Klaverfabrikkens Gård

Igen i år er det en fornøjelse at byde Red Hill Songwriters velkommen tilbage på New Note Festival.

På festivalens første dag kan du opleve Pouya Buzz & Thea Zeuthen.

Hillerød har mange unge talentfulde musikere og specielt sangskrivertalenterne er blomstret frem de seneste par år. Det kan vi ikke mindst takke Klaverfabrikkens sangskriverklub, Red Hill Songwriters, for, der arrangerer sangskrivercamps og den månedlige åbne scene på Kaffebar i Slotsgade.

Hver dag præsenterer Red Hill Songwriters et udpluk af de bedste fra den lokale sangskriverscene, kurateret af bagmændene Benjamin Aggerbæk og Frederik Damhus. Nogle er erfarne musikere, mens andre står på en stor scene for første gang. Fælles for dem alle er, at de skriver deres egen musik, og de gør det med liv og sjæl.

Glæd jer til at opdage de nyeste stjerneskud fra den nordsjællandske musikscene. 

Red Hill Songwriters

Fredag 15.30

Red Hill Songwriters

Fredag 15.30
Klaverfabrikkens Gård

Igen i år er det en fornøjelse at byde Red Hill Songwriters velkommen tilbage på New Note Festival.

På festivalens anden dag kan du opleve de to sangskrivere Anders Hoffmann & Eva Hansen.

Hillerød har mange unge talentfulde musikere og specielt sangskrivertalenterne er blomstret frem de seneste par år. Det kan vi ikke mindst takke Klaverfabrikkens sangskriverklub, Red Hill Songwriters, for, der arrangerer sangskrivercamps og den månedlige åbne scene på Kaffebar i Slotsgade.

Hver dag præsenterer Red Hill Songwriters et udpluk af de bedste fra den lokale sangskriverscene, kurateret af bagmændene Benjamin Aggerbæk og Frederik Damhus. Nogle er erfarne musikere, mens andre står på en stor scene for første gang. Fælles for dem alle er, at de skriver deres egen musik, og de gør det med liv og sjæl.

Glæd jer til at opdage de nyeste stjerneskud fra den nordsjællandske musikscene. 

Red Hill Songwriters

Lørdag 15.30

Red Hill Songwriters

Lørdag 15.30
Klaverfabrikkens Gård

Igen i år er det en fornøjelse at byde Red Hill Songwriters velkommen tilbage på New Note Festival.

På festivalens sidste dag kan du opleve sangskriverne Maria Jensen & Joachim Ersgaard.

Hillerød har mange unge talentfulde musikere og specielt sangskrivertalenterne er blomstret frem de seneste par år. Det kan vi ikke mindst takke Klaverfabrikkens sangskriverklub, Red Hill Songwriters, for, der arrangerer sangskrivercamps og den månedlige åbne scene på Kaffebar i Slotsgade.

Hver dag præsenterer Red Hill Songwriters et udpluk af de bedste fra den lokale sangskriverscene, kurateret af bagmændene Benjamin Aggerbæk og Frederik Damhus. Nogle er erfarne musikere, mens andre står på en stor scene for første gang. Fælles for dem alle er, at de skriver deres egen musik, og de gør det med liv og sjæl.

Glæd jer til at opdage de nyeste stjerneskud fra den nordsjællandske musikscene. 

Reliks

Lørdag 17.30

Reliks

Lørdag 17.30
Klaverfabrikkens Gård

I foråret udkom debut-EP'en Reliks, der med sine blot 4 numre udmærker sig som ny, interessant rock-lyd. Bandet henter blandt andet inspiration fra danske Kashmir i deres vemodige lyd og eksperimenterer tilmed med det mere skæve rytmelandskab, som leder tankerne hen på et band som Dizzy Mizz Lizzy.

Med rødder i Hillerød, er Reliks ikke ukendt for New Note Festival. Vi glæder os til at opleve bandet live og byde dem velkommen på hvad man vel kan kalde hjemmebane!

Rest in Beats

Torsdag 21.15

Rest in Beats

Torsdag 21.15
Klaverfabrikkens Gård

Rest In Beats er tilbage på New Note Festival, og meget er sket siden sidste besøg i 2015. I år er bandet, bestående af sanger/sangskriver Rezwan og producer/beatsnedker Sebastian, blandt de 8 finalister i DR's talentudviklingsprogram Karrierkanonen, hvis finale finder sted d. 8.8 på Skanderborgfestival.

Rest in Beats har skabt et storsvingende musikalsk univers med base i hiphoppen, Rezwans ekspressive vokal, et poetisk tekstunivers, originale beats og en skæv humor. Vi er utrolig glade for at denne dansksprogede duo endnu engang skal synge solen ned i Hillerød.

Silvester

Torsdag 20.15

Silvester

Torsdag 20.15
Truckhallen

Silvester er et band bestående Awinbeh Ayagiba, Ida Duelund Hansen og Malthe Rostrup, der kommer med hver deres musikalske bagage (indie, jazz, klassisk musik). Sidste sommer lå singlen 'Oceans' nr. 1 på Barometerlisten, og det tog for alvor fart, da Reb Bull Sound Select udvalgte Silvester som første band i DK. Silvester er et band der leverer den perfekte pop-cocktail med progressive popsange, der bærer inspiration fra Dean Blunt, Frank Ocean og Tame Impala. 

Sleep Party People

Torsdag 22.30

Sleep Party People

Torsdag 22.30
Truckhallen

Albumaktuelle Sleep Party People springer torsdag aften ind på scenen i Truckhallen, iført deres ikoniske kaninmasker, som bandets eneste koncert i sommeren!

Brian Batz er bandets bagmand og med ham på scenen har han sit fem-mands band, klar til at give den gas. Projektets musikalske profil kan beskrives som en sammensmeltningen mellem drømme-pop, ambient, retro vibes, samt et lettere larmende lydtapet. Man bliver helt tryllebundet af de smukke toner man indsvøbes i - så lyt med og lad Sleep Party People tage dig med på en rejse ind i musikkens smukke kroge. 

Slår Skår

Fredag 17.30

Slår Skår

Fredag 17.30
Klaverfabrikkens Gård

Det første der møder dig er et beat så groovy at du automatisk rykker nakkehvirvlerne i takt. Eller det vil sige, du når at føle det i 2 sekunder, og så tager trommeslagene dig et helt andet sted hen.

Slår Skår er et nyt soloprojekt fra trommeslager Kristian Saarup, og netop hans baggrund som trommeslager er tydelig, når man hører musikken. De rytmiske strukturer brydes hele tiden ned, for så at blive bygget op igen. Man føler næsten at musikken sprækker, men beatet drives hele tiden videre. Tilsæt catchy 80’er-lyd, nogle umiddelbare tekster og en enormt inderlig vokal, så har du lyden af Slår Skår. 

Lyt til Slår Skårs EP på Soundcloud: https://soundcloud.com/slarskar/sets/bukke-bakkerne

 

The Chairman

Torsdag 18.00

The Chairman

Torsdag 18.00
Truckhallen

Bag The Chairman gemmer sig Lucas Berner, der i 2016 udgav sit debutalbum med titlen 2064. I kølvandet vaktes interesse for albummet herhjemme så vel som udenlands. Singlen How It Feels har floreret en del på P6 Beat og ført til særdeles velbesøgte koncerter. Siden da, har Chairman udgivet singlerne Dandelions og Animate i 2017, som tilmed har tilegnet sig opmærksomhed og som ligger op til en kommende albumudgivelse.

Berner er ikke ensidig i sit musikalske udtryk. Han bevæger sig mellem det elektroniske, det indie-poppede og den mere tungsindige hip-hop genre. The Chairman er uden tvivl et spændende navn, som lige netop nu blomstrer i hastig fart i det transnationale musiklandskab.

The Franklin Electric

Fredag 18.45

The Franklin Electric

Fredag 18.45
Truckhallen

The Franklin Electric er et Montreal-baseret band, der bliver betragtes som et at Canadas mest interessante stemmer lige nu. Bandet blev dannet 2012, udkom med deres debutalbum 'This is how I let you down' i 2014, og siden da er det gået stærk med 180 koncerter spillet over hele verdenen i 2015 kun. Derfor er det os en fornøjelse at byde The Franklin Electric velkommen til deres Danmarks debut på New Note Festival. 

Bandet bliver sammenlignet med Fleet Foxes og RY X, og har turneret sammen med Ben Howard og Mumford and Sons. Bandet modne lyd, vinkel på livets og kærlighedens strabadser gør dem til en koncert man ikke vil gå glip af. So Welcome to The Franklin Electric - we are looking forward to see you on stage.

TÅRN

Torsdag 19.00

TÅRN

Torsdag 19.00
Klaverfabrikkens Gård

Efter et turbulent år hvor 4 blev til 3, rejste TÅRN sig på ny, og var i foråret klar med den fængende efterfølger 'Velkommen Indenfor', kun et år efter debutalbumet. 'Velkommen Indenfor' er et pragteksempel på hvad skaber et godt pophåndværk: melodiøse sange, lækker guitarrock samt et poetisk univers, så alt går op i en højere enhed. TÅRN har skabt et andet album der viser et udvidet lyrisk univers, en modenhed og en fornyet glæde til deres musik - og det smitter.