New Note Festival 2014 Program

Her kan du se programmet for New Note Festival 2014!

Onsdag
Band Tid Venue
CODY Onsdag 19.30 Truckhallen
Frederik Damhus Onsdag 20.30 Klaverfabrikkens Gård
Alcoholic Faith Mission præs. Copenhagen Collaboration Onsdag 21.30 Truckhallen
Torsdag
Band Tid Venue
Meyer/Roland/Krogh Torsdag 15.45 Gårdscenerne
Skurk Torsdag 16.30 Gårdscenerne
Quick Quick Obey Torsdag 17.15 Klaverfabrikkens Gård
Blaue Blume Torsdag 19.00 Klaverfabrikkens Gård
4 Guys From The Future Torsdag 20.00 Truckhallen
Pre Be Un Torsdag 20.45 Klaverfabrikkens Gård
When Saints Go Machine Torsdag 21.30 Truckhallen
Fredag
Band Tid Venue
Own Good Fredag 15.30 Gårdscenerne
Anne Idskov Fredag 16.15 Gårdscenerne
Flod Fredag 17.00 Klaverfabrikkens Gård
Kites And Komets Fredag 18.30 Klaverfabrikkens Gård
Kill J Fredag 20.00 Klaverfabrikkens Gård
Mont Oliver Fredag 20.45 Truckhallen
Sekuioa Fredag 21.45 Klaverfabrikkens Gård
Reptile Youth Fredag 22.30 Truckhallen
Lørdag
Band Tid Venue
How The Story Goes Lørdag 11.00 Gårdscenerne
Feel Freeze Lørdag 11.45 Gårdscenerne
Lowly Lørdag 12.30 Gårdscenerne
Goodbye Lisichka Lørdag 13.15 Gårdscenerne
Dangers Of The Sea Lørdag 14.00 Klaverfabrikkens Gård
LEF og De Langsomme Lyn Lørdag 15.00 Truckhallen
Nelson Can Lørdag 16.00 Klaverfabrikkens Gård
Maskinvåd Lørdag 17.00 Truckhallen
NovemberDecember Lørdag 18.00 Klaverfabrikkens Gård
Nikolaj Nørlund Solo Lørdag 19.00 Truckhallen
Sweet Jesus 17 Lørdag 20.00 Klaverfabrikkens Gård
Treefight For Sunlight Lørdag 21.00 Truckhallen
August Rosenbaum feat. Mike Sheridan Lørdag 22.00 Frederiksborg Slotskirke
Karl William Lørdag 22.00 Klaverfabrikkens Gård
Turboweekend Lørdag 23.00 Truckhallen
Ingen koncerter matchede din forespørgsel!

4 Guys From The Future

Torsdag 20.00

4 Guys From The Future

Torsdag 20.00
Truckhallen

I oktober 2013 udgav indierock-bandet 4 Guys From The Future deres anmelderroste andet album Adagio. Lyden er harmonisk, melodisk og ørefængende. Kvartetten, som tæller Bjarke Porsmose, Mads Brinch Nielsen, Rasmus Valdorf og Tobias Mynborg, leverer en energisk præsentation på scenen med numre fra både deres første album Under The New Morning Sun (2010) og Adagio.

Alcoholic Faith Mission præs. Copenhagen Collaboration

Onsdag 21.30

Alcoholic Faith Mission præs. Copenhagen Collaboration

Onsdag 21.30
Truckhallen

Det københavnske musikkollektiv Copenhagen Collaboration består af musikere fra blandt andet Alcoholic Faith Mission, Cody og Sleep Party People. De indtager scenen med et væld af musikere og indierock i særklasse præsenteret af Alcoholic Faith Mission. Når Copenhagen Collaboration spiller fortolkninger af de enkelte bands numre, tilfører de numrene nye og spændende facetter og bibeholder samtidig den oprindelige og særegne lyd. Musikken spænder over genrer som folk og alternativ rock, men har både singer/songwriter elementer og numre med rå og elektrisk lyd. Publikum kan forvente at blive overrasket, når Copenhagen Collaboration går på scenen. Et godt eksempel herpå er kollektivets optræden på Roskilde Festival 2012, hvor de opførte en fortolkning af Beyoncé-hittet Halo. Én ting er sikkert: Man er garanteret en stor oplevelse med nogle af landets bedste musikere.

Anne Idskov

Fredag 16.15

Anne Idskov

Fredag 16.15
Gårdscenerne

Den unge singer/songwriter Anne Idskov, som er født og opvokset i Hillerød, har flere gange spillet på New Note Festival. Denne gang er hun tilbage med sit nye band. Hun bevæger sig inden for genrer som pop, folk og jazz og formår med sin enkle og finurlige stil at skabe musik, der går rent ind.

August Rosenbaum feat. Mike Sheridan

Lørdag 22.00

August Rosenbaum feat. Mike Sheridan

Lørdag 22.00
Frederiksborg Slotskirke

August Rosenbaum, som også spillede på New Note Festival 2012, sætter Frederiksborg Slotskirke i trance med en ny sonisk konstellation. Der er tale om et ganske særligt set-up, hvor man kan forvente improviserede forløb, dugfriske skitser og hypnotiske lydlandskaber i en totaloplevelse af lyd og lys. Han har trommeslageren Mads Forby og multiinstrumentalisten Lars Greve med sig. Koncerten processeres live af det elektroniske vidunderbarn Mike Sheridan i et skærende smukt lydlandskab.

August Rosenbaum har vakt opsigt langt ud over jazzkredse med sit klaverspil, der hele tiden folder sig ud i nye afsøgninger af instrumentets muligheder og med inspiration fra både klassisk musik, kraut, elektroakustik og selvfølgelig jazz. Han udgav i 2013 albummet Heights, der modtog nomineringer til både Danish Music Awards, Nordic Music Prize og Steppeulven. 

Blaue Blume

Torsdag 19.00

Blaue Blume

Torsdag 19.00
Klaverfabrikkens Gård

Blaue Blumes højtidelige og følsomme 70’er-agtige falsetrock har i løbet af foråret 2014 imponeret både lyttere og anmeldere. Forsanger Jonas Schmidts karakteristiske lyse vokal indfanger og fastholder publikums opmærksomhed, og singlen Lost Sons of Boys røg direkte ind på Det Elektriske Barometers liste, hvor den lå på førstepladsen i de maksimale otte uger. De har desuden høstet masser af spilletid på P3 og P6 BEAT og i udlandet.

 

CODY

Onsdag 19.30

CODY

Onsdag 19.30
Truckhallen


Cody, som også spillede på New Note Festival 2010, udgav i februar 2014 deres tredje album Windshield, som både Gaffa og Politiken belønnede med 5 stjerner. Hermed blev albummet endnu ét i rækken af succesfulde udgivelser fra bandet, som generelt mødes med stor begejstring af både publikum og anmeldere. De spiller folk-inspirerede popmelodier med nordisk islæt. Bandet tæller i dag syv medlemmer bestående af seks mænd og én kvinde og blev dannet af forsanger og sangskriver Kasper Kaae i 2009. Deres musik har medvirket i flere film, og de var i 2010 nomineret til to Danish Music Awards. 

Dangers Of The Sea

Lørdag 14.00

Dangers Of The Sea

Lørdag 14.00
Klaverfabrikkens Gård

Anført af sanger og guitarist Andreas Bay Estrup leverer indiefolkrock bandet Dangers of the Sea sange med højt til loftet og følelserne ude på tøjet. Sangene handler om kærlighed og kommer omkring temaer som sorg og savn. Lydbilledet er præget af flerstemmige korvokaler og håndspillet instrumental tilgang. Resten af bandet består af et dreamteam af musikere, der har rødder i bands som Saybia, Folkeklubben og Efterklang.

Feel Freeze

Lørdag 11.45

Feel Freeze

Lørdag 11.45
Gårdscenerne

Den nye danske duo Feel Freeze udgav i maj 2014 deres første EP. Gruppen spiller skæv og drømmende popmusik med tostemmige vokaler. De veksler ubesværet mellem det elektroniske og akustiske, det melankolske og optimistiske.

Flod

Fredag 17.00

Flod

Fredag 17.00
Klaverfabrikkens Gård

Det aalborgensiske band FLOD kombinerer den klassiske musiks storladne lyd med atmosfæren fra elektronisk musik. Med deres pompøse melodier og et strejf af Østens musiktradition, skaber FLOD et unikt bud på, hvordan postrock skal lyde anno 2014. 

Frederik Damhus

Onsdag 20.30

Frederik Damhus

Onsdag 20.30
Klaverfabrikkens Gård

Singer/songwriteren Frederik Damhus er født og opvokset i Hillerød, hvor hans musikalske karriere også fik sin start. Han har selv været frivillig på New Note Festival og har netop udgivet sit debutalbum. Sangskrivningen udspringer af kærlighed og med sig på scenen har han Johannes Andresen på bas, Christian Scheuer på synthesizer, Mathias Nordholt på trommer og Nanna Elizabeth som kor.

Goodbye Lisichka

Lørdag 13.15

Goodbye Lisichka

Lørdag 13.15
Gårdscenerne

Bandet består af Gerda Odgaard, Daniel Bonde og Tobias Boelt, som med sig på scenen har Jonas Graverholt og Rune Lohse. Deres univers spænder fra tempofyldt, elektronisk poprock til spindelsvævslette strejf af inderlig stilhed. Melodierne er skæve, legesyge og vanedannende. To af bandets medlemmer har tidligere optrådt på New Note Festival med Raised Among Wolves.

How The Story Goes

Lørdag 11.00

How The Story Goes

Lørdag 11.00
Gårdscenerne

How The Story Goes er ærlig og velkomponeret singer/songwriter musik, hvis lyriske verden tager afsæt i en forundring over livets mangfoldighed. I anledning af koncerten på New Note Festival spilles et eksklusivt akustisk sæt med fokus på nærværet og historierne.

Karl William

Lørdag 22.00

Karl William

Lørdag 22.00
Klaverfabrikkens Gård

Karl Williams tekstuelle univers er blevet beskrevet som en ung C.V. Jørgensen pakket ind i et nyere udtryk. Han skriver om livet, som livet er, med en poetisk og ærlig tilgang til alt, hvad han ser og oplever. Genren er soulet, drømmende R’n’B. Karl William er helt sin egen.

Kill J

Fredag 20.00

Kill J

Fredag 20.00
Klaverfabrikkens Gård

Kill J’s variation af skandinavisk R’n’B blander blide og sitrende vokaler med tunge beats, håndklap og en stor portion dyster vemod. Deres single Bullet har storhittet i radioen, og den danske duo er ligeledes blevet spillet og i den grad bemærket i udlandet.

Kites And Komets

Fredag 18.30

Kites And Komets

Fredag 18.30
Klaverfabrikkens Gård

Kites and Komets er Mikael Kærgaards indiepop-projekt, hvis musik centrerer sig om sjælen af den gode popsang. Melodierne er pakket ind i et dansabelt og vokalorienteret univers. Bandet tæller medlemmerne Símun Mohr, Morten Kærup Hjort og Andreas Brixen og vandt i 2011 P3’s KarriereKanonen. I 2012 udgav de en EP, og i starten af 2014 udkom singlen Summer in Your Eyes, som blev fuldt op af albummet The Art of Affection i marts.

LEF og De Langsomme Lyn

Lørdag 15.00

LEF og De Langsomme Lyn

Lørdag 15.00
Truckhallen

Det nye dansksprogede band debuterede sidste år med det anmelderroste album Natatlas, der både er en CD, digtsamling og grafisk bog. Genren er litpop, og bandets tekster er lyriske og fortællende. Udover digter og sangskriver Lars Emil Foder tæller bandet Anders Stig Møller, Peter Albrechtsen og Katrine Muff Enevoldsen. Sidstnævnte har optrådt flere gange på New Note Festival, sidste gang på scenen med Oh Land i 2013. Hillerød Bibliotek udstiller gennem hele festivalperioden Natatlas.

Lowly

Lørdag 12.30

Lowly

Lørdag 12.30
Gårdscenerne

Det aarhusianske komponistkollektiv Lowly er sammensat af fem unge mennesker med baggrund i genrer som hiphop, elektronisk minimalisme, jazz og indiefolk. 

Maskinvåd

Lørdag 17.00

Maskinvåd

Lørdag 17.00
Truckhallen

Bandet finder deres inspiration i dansk nyrock fra 80’erne. Når det blandes med deres egen lyriske stil får man et meget originalt bud på moderne dansksproget rock. Maskinvåd består på scenen af to guitarer, trompet, saxofon, bas og trommer.

Meyer/Roland/Krogh

Torsdag 15.45

Meyer/Roland/Krogh

Torsdag 15.45
Gårdscenerne

Den nyopstartede trio er udsprunget fra rytmisk musikkonservatorium i København. Trioen tager udgangspunkt i jazztraditioner og spiller med inspiration fra New Yorks musikscene. Dette kommer til udtryk i moderne originale kompositioner samt arrangementer af kendte standarder.

Mont Oliver

Fredag 20.45

Mont Oliver

Fredag 20.45
Truckhallen

Trioen, Mont Oliver, har i år for alvor indtaget de danske spillesteder, og deres EP 19 er blevet godt modtaget af såvel lyttere som anmeldere. Musikken kendetegnes ved rå hiphopbeats og en soul- og R’n’B-inspireret vokal og bidrager med en personlig og unik lyd til den danske musikscene. Genren, der kan betegnes som triphop, går tilbage til 1990’erne med bands som Portishead og Massive Attack.

Nelson Can

Lørdag 16.00

Nelson Can

Lørdag 16.00
Klaverfabrikkens Gård

Den danske kvindetrio, Nelson Can, udgav deres første single Apple Pie i januar 2012, og siden da har karrieren taget fart. Garagebandet er inspireret af The White Stripes, PJ Harvey og The Black Keys og spiller punkrockede og iørefaldende melodier. I modsætning til normale rockbands finder man kun trommer, bas og vokal i bandets opsætning. Ingen guitar.

Nikolaj Nørlund Solo

Lørdag 19.00

Nikolaj Nørlund Solo

Lørdag 19.00
Truckhallen

NIKOLAJ NØRLUND SOLOKONCERT!

Få en intim koncertoplevelse, når Nikolaj Nørlund går alene på scenen i Truckhallen lørdag aften.

Nikolaj Nørlund spiller numre fra et bredt katalog af udgivelser og er uden tvivl en af danmarks dygtigste singer/songwritere.

NovemberDecember

Lørdag 18.00

NovemberDecember

Lørdag 18.00
Klaverfabrikkens Gård

Bandet udgav i januar 2014 deres debutalbum From The Swing Into The Deep. Albummet kredser om tilværelsens overgange i et amerikansk og skandinavisk folkunivers med korbårede melodier, støvet guitarfingerspil og brusende percussion. De fire medlemmer har selv indspillet, produceret og mixet albummet, og det skinner igennem i musikken, at alle har været tæt involveret i den kreative proces.

Own Good

Fredag 15.30

Own Good

Fredag 15.30
Gårdscenerne

Soulbandet Own Good består af fem medlemmer og blev dannet i 2013. Kompositionerne blander genremæssigt alt fra funk, pop, rock, soul og reggae og spænder fra uptempo, dansable numre til ballader. 

Pre Be Un

Torsdag 20.45

Pre Be Un

Torsdag 20.45
Klaverfabrikkens Gård

PRE Be UN er Nicolai Kleinerman Kochs soloprojekt, som byder på alternativ popmusik. Tidligere har han fungeret som tangentmand i bands som Oh No Ono, Choir Of Young Believers og Boom Clap Bachelors. Med PRE be UNs album Clean Spasms viser Nicolai Kleinerman Koch sig som en ambitiøs frontfigur.

Quick Quick Obey

Torsdag 17.15

Quick Quick Obey

Torsdag 17.15
Klaverfabrikkens Gård

De fire drenge i Quick Quick Obey har rødder i Thy, hvor de også har skabt deres første udgivelse. Musikken rummer en ungdommelig energi og et legesygt udtryk, men der er også en modenhed i melodierne. Det er drømmende pop, eksperimentel retrorock, udsvævende synthflader blandet med beskidt bas og en krystalklar falset i et lydunivers af kontraster.

Reptile Youth

Fredag 22.30

Reptile Youth

Fredag 22.30
Truckhallen

Der er altid fart på og lagt op til et brag af en fest, når det aarhusianske band Reptile Youth indtager scenen. Musikken spænder fra rock til ekstatisk glædespop og er fyldt med ørehængende melodier. I foråret udgav de deres andet album Rivers That Run For A Sea That is Gone, som har høstet flotte anmeldelser. I forhold til deres første album Reptile Youth har duoen nu mindre vægt på den lettilgængelige electropop lyd og mere på den electrorockede lyd. Man kan dog ikke sige, at de har lagt ungdomsoprøret på hylden, da langt de fleste numre stadigvæk foregår i autonomiens ånd. Reptile Youth har både stor succes herhjemme og i udlandet.

Sekuioa

Fredag 21.45

Sekuioa

Fredag 21.45
Klaverfabrikkens Gård

Det er ikke mere end halvandet år siden, at den blot 20-årige producer, Patrick Alexander Bech-Madsen, introducerede sin eksperimenterende electronica med sin første EP Trips. Siden da er det gået stærkt, og navnet Sekouia er på alles læber. Det er sofistikeret elektronisk musik, der sigter efter både fødder og sind.

Skurk

Torsdag 16.30

Skurk

Torsdag 16.30
Gårdscenerne

SKURK er et univers af billedlige klangflader, fortællinger og bevægelser udtrykt i musik. Bandet består af fem medlemmer, hvoraf en stammer fra Hillerød. Nogle vil kalde deres musik jazz, andre vil kalde det postrock, men mest af alt er det bare SKURK.

Sweet Jesus 17

Lørdag 20.00

Sweet Jesus 17

Lørdag 20.00
Klaverfabrikkens Gård

Bandet, der består af medlemmer fra københavnske bandkollektiv Oh!My, stræber efter at skrive emotionel lo-fi pop. Teksterne handler om ikke at have nogen fremtid, men masser af piger! Bag mikrofonen og guitaren finder vi lokale Terkel Røjle, der tidligere har spillet på festivalen med andre bands.

Treefight For Sunlight

Lørdag 21.00

Treefight For Sunlight

Lørdag 21.00
Truckhallen

Første gang New Note Festival kunne præsentere Treefight For Sunlight var i 2011, hvor bandets single Facing the Sun blev soundtracket til mange menneskers sommer. Der er sket meget siden da, og efter mere end to års intenst arbejde i studiet udgav Treefight For Sunlight deres andet album Pizza i april 2014. Albummet er indtagende og på én gang komplekst og ligetil.

Treefight For Sunlight spiller legende og skæv indiepop med et strejf af solskin. Deres lyse vokalharmonier krydres med nuancerede melodiske og rytmiske mønstre, der skaber en iørefaldende og stemningsfuld lyd. Når de står på scenen, inviteres publikum ind i et psykedelisk solskinsunivers.

Turboweekend

Lørdag 23.00

Turboweekend

Lørdag 23.00
Truckhallen

Turboweekend er kendt for sin elektriske lyd og fusion mellem melodisk rock og dansabel synthpop. Det danske band blev dannet i 2006 i København af barndomsvennerne Silas Bjerregaard, Morten Køie og Martin Øhlers Petersen og fik også senere glæden af Anders Stig Møller.

Bandet har udgivet tre albums og en EP. Deres single Trouble Is fra 2009 cementerede for alvor bandets stjernestatus og blev massivt spillet i den danske radio. De har blandt andet vundet Årets Hit ved Gaffa Awards i 2010, P3 Gennembruddet ved P3 Guld i 2011 samt Årets Danske Livenavn ved Danish Music Awards samme år. 

When Saints Go Machine

Torsdag 21.30

When Saints Go Machine

Torsdag 21.30
Truckhallen

When Saints Go Machine fik deres store kommercielle gennembrud med pladen Konkylie i 2011 og har en lang række priser bag sig, heriblandt P3 Guld Prisen, P3 Guld Talentet og to Danish Music Awards. De har hittet med numre som Kelly, Add Ends og Church and Law.

Bandets eksperimenterende elektroniske musik ledsages af forsanger Nikolaj Vonsilds karakteriske vokal. Derudover tæller bandet medlemmerne Silas Moldenhawer, Jonas Kenton og Simon Muschinsky. 

I 2013 udgav When Saints Go Machine det anmelderroste album Infinity Pool, som behandler det urbane menneskes forbrug og materialisme samt menneskets evindelige forsøg på at konstruere naturen. Det er et mørkere og mere råt elektronisk univers, end det bandet tidligere har bevæget sig i. Musikken er langsommere og hårdere end tidligere, men stadigvæk drevet af længsel.